Jernbanesiden Forside Jernbaner på Møn


OM JERNBANER PÅ MØN:

Møn har aldrig haft rigtig jernbane - kun 11 km. roebane på Øst-Møn blev det til, men flere gange har det været lige ved og næsten. Hvordan udviklingen havde gået om nogle af disse planer var bragt ud i livet kan man i dag kun fabulere over -   
Roebanen på Øst-Møn blev anlagt for at fragte roer til saftstationen i Ny-Borre.

Den var i alt 11 kilometer lang og havde to linier.  Den ene til Busene og den anden til Råbymagle.

I dag er det eneste spor efter denne bane, lokomotivremisen som ligger godt gemt i busk og krat ved siden af det tidligere Holme Mejeri.

 
Denne murstensbygning erstattede den oprindelige remise, en træbygning, der blev ødelagt da en lokomotivfører "glemte" at standse maskinen ved indkørsel.
Trækkraften på banen var i begyndelsen med heste, senere kom der til en lille trekoblet Hencel-maskine, som da banen blev nedlagt blev solgt og er senere hugget op.

Skulle der være nogen der er i besiddelse af billeder eller viden om banen, ville jeg være meget taknemlig for at få disse oplysninger, eventuelt få lov til at låne billeder.

Da Møn var ved at få jernbane - - - - - -

Tiden omkring århundredeskiftet 18-1900 var en periode hvor den "nye opfindelse" jernbanen for alvor fik fodfæste i det danske samfund.  Rundt om i Landet var der store jernbaneanlæg i gang og nye projekter blev lagt frem.  Der var prestige til den rigsdagsmand eller forretningsmand som kunne skaffe sit hjemsogn eller amt en jernbane.    Mange af disse projekter kom aldrig længere end til papiret - andre steder blev de gennemført og forandrede for altid den del af samfundet de berørte.  Jernbanen har skabt  og nedlagt byer og givet vækst til industrier.   

Forbindelsen mellem Danmark og Tyskland  blev oprettet i 1887, men overfarten mellem Sjælland og Falster var hyppigt plaget af problemer om vinteren hvor færgerne ikke kunne sejle på grund af is.  I 1907 udgav jernbanedriftsbestyrer P. V. P. Berg en pjece med tegninger og planer for en ny forbindelse mellem København og Gedser.  Efter hans planer skulle færgefarten mellem Masnedø og Orehoved nedlægges og en ny bane anlægges over Fakse, Præstø og Kalvehave.

Med udgangspunkt i Københavns Hovedbanegård vilde så banen få følgende stationer: Vigerslev, Brøndbyøster, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Karlslunde, Solrød, Køge, Vallø, Grubberholm, Hårlev, Store Linde, Karise, Tokkerup, Fakse V., Kongsted, Lestrup, Bredeshave, Præstø, Allerslev, Mern, Bael, Kalvehave, Koster, Sprove, Damme, Grønsund, Vejringe, Tostrup, Falkerslev, Listrup, Systofte, Nykøbing F.  En strækning på i alt 134 km.

Over Ulfsund skulle bygges en svingbro på en længde af 735 meter og over Grønsund ligeledes en svingbro på 835 meter.  På strækningen fra Køge til Tokkerup (22 km) planlagde man at overtage Østsjællandske Jernbaneselskabs banelegeme.

Planen blev behandlet i Rigsdagssamlingen 1909 - 10 i en betydelig ændret form.  Det nye forslag omfattet en dobbeltsporet bane fra Køge til Præstø.  Her skulle bygges en særlig statsbanestation med forbindelsesspor til privatbanen Næstved - Præstø.  I Kalvehave vilde man flytte Kalvehavebanens station så man kunne få forbindelse med den ny bane.

Fordelene ved den nye bane var at man ville spare store beløb ved nedlæggelse af færgefarten Masnedø - Orehoved og spare anlægsudgifterne til Storestrømsbroen.  Endvidere ville man kunne spare anlæg af to privatbanestrækninger, Præstø - Mern og Nykøbing F. - Stubbekøbing.  Banen ville også ha forkortet afstanden mellem København og Gedser med 1,8 km.

En af grundene til at man i Rigsdagen ikke gik ind for den ny bane var blandt andet at forslaget i nogen grad ville overflødiggøre jernbanestrækningen Køge - Næstved - Vordingborg og den forholdsvis ny bane mellem Næstved og Slagelse som gjorde god nytte for rejsende til og fra Jylland.  Et andet argument mod banens trace kom fra det militære, i det man hævdede at en jernbane lagt så nær kysten ville kunne blive udsat for angreb/beskydning fra søsiden.

Således gik udviklingen forbi Møn, og Vordingborg blev knudepunktet for færdsel sydover.  Det nærmeste jernbanen kom til Møn var til Kalvehave.

Bygget på oplysninger fra avisartikel af Verner E. Johansen.

KALVEHAVEBANEN TIL MØN:

Den gang jernbaneforbindelsen Vordingborg - Kalvehave blev oprettet, var tanken at denne jernbane skulle strække sig helt ud til Klintholm havn. Foruden fragt af gods, post og passagerer på strækningen, ville den også give fiskerne i Klintholm en hurtig vej til transport af fisk. Den væsentligste årsag til at den sidste del af strækningen, Kalvehave - Koster - Klintholm aldrig blev til noget, var nok de lokale særinteresser som blev dyrket af de forskellige sogneråd. I dagens Danmark, med de store kommuner ville nok sagsbehandlingen have været noget enklere. Men der lå meget status i at have en station i sognet, og mange sogneråd gik nok også mere efter hvad de indenfor sit eget domæne kunne have af interesser i stedet for at samarbejde med nabosognene.

Anlægget af den ny bane var afhængig af tilskud fra "det offentlige", lige som i dag, og nok ikke nemmere at få til at åbne portemoneen.